Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

7. februar 2024

ULSTRUP SKOLE MØDE I SKOLEBESTYRELSEN
Onsdag d. 7. februar 2024        17.00 – 19.30 Ulstrup Skole

Forældrerepræsentanter: Liselotte Gertsen, Lisa Møballe, Flemming Jensen, Henrik Laursen, Mia Ilsøe, Louise Lassen, Henrik Andersen, 
Medarbejderrepræsentanter: Louise Winther, Casper Andreasen
Elevrepræsentanter: Lotus Gravgaard
Skoleleder: Annika Østergaard
Viceleder: Vivian Maier
SFO leder: Anni Kibsgaard
Afbud: Henrik Andersen
Ordstyrer: 
Referent:

Dagsorden
17.00 – 17:05 Godkendelse af dagsorden
Godkendt

17.05-17.40 Orientering:
Elever: 
Et ønske fra elevrådet er mikro-ovne i udskolingen, mindre opsyn ved toiletterne, koldvandsautomat sat op på skolen. 
Ledelsen undersøger muligheder for koldvandsautomat.
Mikroovn: det drøftes i personalegruppen i udskolingen.

Forældre:
Intet at berette

Medarbejdere: 
I uge 6 er der flexuge for hele skolen.
8. årgang har været på forfatterbesøg på Tungelundskolen. Vi skal blive bedre til fremadrettet at slå ting sammen med andre skoler. Vores elever fik ros for god opførsel.
Udskolingen afholdt terminsprøve i uge 4.
Der bliver afholdt trivselsmåling.
Førskolen starter op 1. marts og det involverer flytning af lokaler.
Som noget nyt i år holder udskoling og mellemtrin fastelavn sammen i hallen torsdag.
Indskolingen fejrer fastelavn fredag.

Ledelsen: 
Tilsyn på toiletterne skyldes rygning af puff bar. Forældre har henvendt sig i forbindelse med salg af puff bars i Ulstrup.
Økonomi – det ser ud til, at vi kommer acceptabelt ud af 2023
Ledelsen og to lærere har været afsted i London til Bett24, hvor AI, innovation og entreprenørskab var på dagsordenen.
Der er tilmeldt 36-46 børn i vinterferien. 
Førskole starter op 1. marts. Der er 28 børn tilmeldt. Planlægningen af opstart er i fuld gang. To pædagoger fra SFO og en pædagog fra Spiren er koblet på Førskolen.
Skolesekretæren er pt. sygemeldt. Hun arbejder pt. lidt hjemmefra.

17.40-18.00 Skoleudviklingssamtale
Orientering vedr. Ledelsens skoleudviklingssamtale med forvaltningen. 
Midt i januar havde ledelsen skoleudviklingssamtale omkring kvalificering af to-lærerundervisningen.

18.00-18.20 Pause

18.20-18.50 Internat for personale 
(Herunder indhold af internatet med henblik på bl.a. skolens visions- og værdigrundlag) 
D. 15+16. marts skal personalet på internat. Vi vil gerne afsted først på dagen, kan man tænke i hjemmearbejdsdag for elever og for forældre skole til de små elever?
Skolen vil gerne kigge på skolens vision og værdigrundlag. Begrundelse herfor. Vi kalder folk ind udefra til at facilitere processen.
Et ønske fra skolen er, at personalet kan tage af sted fra morgenstunden af.
Vi kan dække lidt med vikarer, men kan vi tænke andre tanker i forhold til undervisning.
Skolebestyrelsen tænker, at så længe det kun drejer sig om en dag, og det er med til at kvalificere lærernes arbejde fremadrettet, kan det godt lade sig gøre. 
Skolen arbejder videre med muligheden og får meldt datoen ud til forældrene.

18.50-19.20 Revidere princip for samarbejde med foreninger og for undervisningspligt ved udøvelse af eliteidræt.
Revideret og godkendt.

19.20-19.30 Evt. herunder evt. forældrehenvendelser
Smartwatch – det kan forstyrre i undervisningen og skoledagen særligt i indskolingen. Smartwatch skal indskrives i princippet for mobiltelefoner.
Anbefalinger af brug af skærm fra uv.
I-pads – orientering omkring en evt. prøvehandling


Datoer for møder:  28/2, 4/4, 6/5, 18/6
Kommende punkter:
Indskrive smartwatch i princippet for mobiltelefoner
Anbefalinger for skærmbrug i skolen