Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag

Vores opgave er at udvikle, udfordre og styrke eleverne til at være livsduelige. De skal tilegne sig alsidige personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer, så de kan håndtere tilværelsens mangeartede udfordringer.

Fællesskab betyder for os, at vi respekterer alle som enkeltindivider. Vi tænker positivt om hinanden og iværksætter aktiviteter, som kan understøtte fællesskabet både i og uden for årgangene. Vi tror på, at forskellighed er en styrke.

Engagement er grundlaget for oplevelser og resultater. Både elever, forældre og lærere skal ville skolen ved at støtte op om aktiviteter, krav og tydelige mål.

Åbenhed er afgørende for stadig udvikling. Vi ønsker en skole, som åbner sig mod omverdenen. Ulstrup Skole skal afspejle den tid, vi kvalificerer eleverne til, derfor er vi åbne for nye ideer og inspiration.